fbpx

Spraytan

I klinikken bruger vi tanning produkter fra mærket Minetan. 
Minetan er et produkt fra Australien, som indeholder 100% naturlig DHA, som er det stof der går ind og giver farve, når det kommer i forbindelse med huden. 
Minetan består af mange produkter, som alle har smukke og intense farver, så uanset om du vil have en let glød, eller en intens mørk farve, har vi produktet til dig. 
Kendetegnet for alle produkterne er at der er langt færre gule og orange toner i dem, hvilket sikrer dig en smuk farve, uden af få den før kendte orange spraytan. Du går altså herfra med en flot naturlig tan. 

Spraytan 249,-

Før spraytan behandling

Før man møder ind til en spraytan behandling, skal man gerne have exfolieret huden, så man få fjernet døde hudceller, og gør huden klar til en fin spraytan. Dette kan gøres enten med en scrub eller med en tørbørste – gerne aftenen inden behandlingen skal foretages. 

Når du møder op og selve spraytanningen

Når du møder op til din tid, skal du komme uden make-up, samt må ikke have taget creme eller deodorant på. 
Hvis der er creme på, vil tanningen ikke kunne trænge ind i det øverste hudlag, og der vil ofte opstå plamager. 

Det anbefales at man møder op i mørkt og lidt løst tøj, for at sikrer at man ikke får mærker, samt at det ikke smitter af på tøjet. 
Hvis det smitter af, kan det dog sagtens gå af i vask. 

Når du får spraytan er det vigtigt at du er tilpas. Derfor er det dit eget valg, om hvor meget tøj du har på. 
Nogle fortrækker at have deres egne underbukser på, andre fortrækker vores engangstrusser, og til sidst fortrækker nogle at stå helt uden trusser, for ikke at få linjer. 
Valget er ene og alene dit, det vigtigste for os er at DU er tilpas.

Det første døgn efter spraytan

Vores tanningsprodukter tørrer hurtigt, og derfor vil mange opleve at de faktisk allerede er helt tørre, når der er gået et par minutter efter tanningen. 
Den får en meget naturlig farve, og derfor kan man sagtens få det om morgenen, og stadig have planer resten af dagen, uden at man vil føle sig utilpas eller meget mørk. 

Selve tanningen arbejder i op til 8 timer, og derfor anbefales det at man venter til morgenen efter, med at gå i bad – eller om aftenen, hvis man får den tidligt på dagen. 
Derudover anbefaler vi også at du ikke tager til en hård træning, eller andet, hvor du vil svede meget, da man dermed kan risikere at der vil opstå lidt plamager. 

Du bedes heller ikke rense dit ansigt om aftenen.. Ja, we know at det sjældent bliver sagt hos kosmetologer, men hvis du renser af indenfor de første 6-8 timer, vil du også tage noget af farven med. 
Derfor skal du så vidt muligt også prøve at undgå at vaske hænder, men i stedet bruge håndsprit. Hvis du skal vaske fingre, så prøv så vidt muligt kun at gøre det inde i håndfladen, og ikke ovenpå hånden. 

 

Vedligeholdelse af din spraytan

Vi sikrer at du får en flot farve, når du går fra os, men du er med til, hvor længe den flotte farve holder. 
Derfor er der en række ting du anbefales at gøre, for at få det optimale ud af din tanning.

  • Når du går i bad, skal du efterfølgende ikke brug scrub, da dette vil fjerne farven. 
  • Du bedes duppe eller tørre dig let med håndklædet, efter endt bad. 
  • Samtidig er en af de vigtigste ting, at holde din hud hydreret og lækker – derfor er det vigtigt at du bruger en bodylotion, HVER dag, og meget gerne både morgen og aften, for at få det bedste resultat i længst tid.