Hvad er kropsterapi?
Kropsterapi bygger på 2.000 år gamle kinesiske teknikker, kombineret med nyere energiske teknikker, samt psykoterapeutiske teorier.
Kropsterapi er altså en blanding af mange kendte behandlingsformer, såsom massage, åndedrætsteknikker, aku- og zonetryk, mobiliserende led frigørelse og i nogle tilfælde samtaleterapi. En blanding af alle disse teknikker kan være med til at afhjælpe de gener, som det moderne menneske kan få, når en travl hverdag skal hænge sammen.
Jeg har taget uddannelsen hos Totum, som betyder helhed. Dette er hvad kropsterapi er, da den bygger på at vores krop og psyke hænger sammen som helhed. Alt hvad vi oplever bliver lagret i vores kroppe på forskellig vis, både positive og negative oplevelser, erfaringer og følelser.
Fokusset i kropsterapi ligger på at løse årsagerne, og ikke blot behandle symptomerne. Det betyder at årsagen til smerten, ikke nødvendigvis sidder samme sted som selve smerten.
Kropsterapi styrker kroppen til at kunne restituere og helbrede sig selv.
Behandlingen er medicinfri, foregår på en briks og kræver ikke lange forløb med genoptræning eller psykologiske samtaler.
Kropsterapi forener krop og sind gennem et holistisk syn på mennesket – men er på ingen måde mystisk.